20 partnere samles om lanceringen af Kantineløftet

10. juni lancerer Klima-, Miljø- og Teknikborgmester Line Barfod partnerskabet Kantineløftet på Københavns Rådhus. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om grønne og sunde kantinemåltider i København.
Fotograf
Troels Hein

Den 10. juni kl. 13.00 lanceres Kantineløftet officielt på Københavns Rådhus sammen med teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

Kantineløftet er et partnerskab under Københavns Kommunes klimastrategi, hvor offentlige og private kantiner arbejder sammen om at gøre grønne og sunde måltider til en større del af hverdagen i København.

Samarbejde om den grønne omstilling

Partnerskabet tæller snart mere end 20 partnere, og flere aktører kommer løbende til. Blandt partnerne er Københavns Universitet, CBS, Gyldendal, FN Byen, Poul Schmith og Jyske Bank samt kantiner fra Københavns Kommune, herunder Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

Mad og drikke står for omkring en femtedel af københavnernes klimaaftryk. Ambitionen med Kantineløftet er derfor at styrke samarbejdet om konkrete løsninger, videndeling og handlinger, der kan gøre det lettere at vælge planterige måltider i hverdagen.

Lanceringen markerer samtidig et vigtigt skridt i Københavns Kommunes arbejde med at samle aktører på tværs om den grønne omstilling af måltider og madkultur.

Vil I være med, eller høre mere? Kontakt

Kristin Rabbe Larsen, Projektleder

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen