Københavns Klimapartnerskab for Byggeri

En lang række partnere fra Københavns byggebranche samarbejder om at realisere og udbrede byggeri med lavere klimaaftryk i København.

Byggeriet udgør en betydelig del af Københavns klimaaftryk. Derfor har vi etableret et partnerskab, som samarbejder om at reducere byggeriets klimapåvirkning.

  • Vi hjælper hinanden ved at dele viden og data.
  • Vi samarbejder med myndighederne om at identificere og afhjælpe barrierer for byggeri med lavt klimaaftryk.
  • Vi deler konkrete erfaringer med nye byggemetoder og materialer

Om partnerskabet

Fold alle ud

Formål

Partnerskabet vil skabe fælles retning i branchen samt fremme muligheder og fjerne barrierer for at realisere og udbrede byggeri med lavt klimaaftryk i København. 

Aktiviteter

Vi mødes, deler cases, data og erfaringer og går i dialog med myndighederne. 

Sammen prøver vi at finde veje fra de enkeltstående eksempler til realistiske løsninger i stor skala.

Hvem er vi?

Partnerskabet består af mere end 60 virksomheder og organisationer fra byggeriet i København. Vi er investorer, bygherrer, entreprenører, rådgivere, leverandører af materialer, organisationer og forskere. Seneste oversigt over partnere: 

AAB, Aaen Engineering, Aarhus Universitet Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Acembee, acomplir, AG Gruppen, AI Arkitekter & Ingeniører, AKF Holding, AP Ejendomme, Artelia, Balder Danmark, BIG Bjarke Ingels Group, BUILD, Buus Consult, Bundgaard Vad ApS, By & Havn, Carlsbergfondet, CCO Arkitekter, CEBRA, CG Jensen, Christian Kongsgaard ApS, Christensen & Co, CLT Denmark, CRH Concrete, DAB-Lejerbo, Danica Ejendomme, DBI, Domea, Effekt, Enemærke og Petersen, fsb, Gefion Group, Havnens Hænder, Home.Earth, Ikano Bolig DK, Juul & Nielsen, Juul Frost Arkitekter, KAB, KLP Ejendomme, Lendager, Mogens Delinde, Molio, MT Højgaard, NCC Building, Niras, Nordic Office of Architecture, Nordic Wood Industries, Not a box, NTI Group/Real-Time LCA, Nykredit Real Estate, Openframe, Pension Danmark, PKA Ejendomme, PLH., Quantified Impacts, Rambøll, Reduction Roadmap, Saint Gobain, Sweco, Terroir, Urban Partners, Vandkunsten, Viegand Maagøe, Werner Sobek, Woodfiber

Bliv partner

Partnerskabet er åbent for firmaer og organisationer i byggebranchen med tilknytning til byggeriet i København. 

Aktiv deltagelse

Partnerskabet bygger på aktiv deltagelse og giver mulighed for reel indflydelse. Hvis din virksomhed bliver del af partnerskabet, får I:

  • adgang til konkret viden og data fra andre aktører, herunder partnerskabets interne LCA-database
  • indsigt i byggeriets rammevilkår
  • fagligt netværk på tværs af branchen
  • Indflydelse på branchens retning
  • Sparring om konkrete projekter

Fælles retning

Alle partnere indgår aktivt i samarbejdet og bidrager til den fælles retning, bl.a. ved at:

  • støtte og arbejde for partnerskabets formål
  • deltage aktivt og engageret i møder og arbejdsgrupper
  • dele relevante data og erfaringer (herunder LCA’er for bygherrer)

Interesseret?

Er du interesseret i at blive partner, eller ønsker du at høre mere, så kontakt sekretariatet via mailen i kontaktboksen nederst på siden.

 

Lars Henriksen fortæller om at være med i partnerskabet

Video Url
Lars Henriksen, Urban Partners, fortæller, hvordan videndeling i partnerskabet er essentiel for byggeri med lavt klimaaftryk

Klimastrategi 2035

Københavns Kommunes Klimastrategi 2035 er en af de mest ambitiøse klimastrategier i verden. Byggeriet udgør en betydelig del af Kommunens klimaaftryk, og strategien har derfor et delmål om, at nybyggeri i København skal følge klimakravene i lavemissionsklassen. 

Partnerskabet bidrager til dette mål og dermed til at nå de overordnede mål i Klimastrategi 2035

Sekretariat for partnerskabet

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S